2020

2020

13. september

I går var vi til føl og plagskue i Randers, et, som altid, godt tilrettelagt skue med hele 64 tilmeldte.

Vi havde tilmeldt 4 ponyer, 3 i plagskuedelen og 1 i showdelen.


Lille Rosendals Inger Beth blev bedømt med 8-8-7-8-7 = 38 point i et godt 1 års hoppehold, mens Trinhedegaards Grand Guardian desværre var alene i sin klasse og fik 37 point, med positive kommentarer om hans bevægelser.


I 2 års hoppeholdet havde Malene sin lille Shady Acres Darling Dreamer, dagens mindste pony (udover føllene). DD blev placeret som 3 af 10 med 9-8-8-8-8 = 41 point og dermed kvalificeret til finalen.

I finalen viste lille DD sin fineste form og blev belønnet med RESERVE BEST IN SHOW!


Sidste pony i ringen var fars prinsesse, Jiske v. Stal De Lagevoort, i holdet for goldhopper.

Noget nervøs indtog Jiske ringen, men ikke længe tog det før hun slappede af og blev belønnet med 9-8-7-8-8 = 40 point og en finalebillet. I finalen blev hun placeret som 6 ud af 10.


Tusind tak til alle for en hyggelig dag - hvor er det skønt endelig at se shetlænderfolk og ponymuler igen

9. september

Endnu et år er gået siden sidste opdatering, men grundet coronapandemi er det begrænset hvad der har været at opdatere på ponyfronten.

I år har vi kun fået et enkelt føl, idet Zanette Hagenstrup igen ikke kunne ifoles... Til trods for flere forsøg med flere hingste, dyrlægekonsultationer, hormonbehandlinger, scanninger osv. er det desværre ikke lykkedes og derfor besluttede Rikke i starten af året at hun skulle lånes ud. Dette resulterede i at hun blev lånt til Agnes fra Stald Funnyfarm, hvor hun nyder livet som børne- og ridepony, lige akkurat som vi altid har kunne mærke på hende at hun var ideel til. 

Et par ponyer er kommet til siden sidst; Rikke fik lov til at købe det sidste Renoir af Nørvang-afkom, hingsten Søndergårds Memoir, som forhåbentligt om nogle år skal have chancen for at blive avlshingst. Derudover har Malene købt en brun 1 års hoppe af Barbara og Ivan Tovgaard, Lille Rosendals Inger-Beth, en stor hoppe, som forhåbentligt i fremtiden kan give Malene den brune hjemmeavlede shetlandspony som hun drømmer om. 

I maj, ca. 3 uger over tid, folede Hesseldals Gemma et smukt hoppeføl, Trinhedegaards Grand Gorgeous, som er efter vores egen hingst, Edgar of Transy.

Gorgeous var med til årets første udstilling, Fyns Følskue, hvor hun, til trods for en meget nervøs mor, førte sig frem i ringen og blev belønnet med 8-8-8-8 og 8 i type + en finalebillet.

På lørdag drager vi til årets 2. udstilling i Randers, hvor vi har 4 ponyer med; Lille Rosendals Inger-Beth, Shady Acres Darling Dreamer, Trinhedegaards Grand Guardian og Jiske v. stal de Lagevoort.

Trinhedegaards Grand Gorgeous

Søndergårds Memoir

Lille Rosendals Inger-Beth