Salg

Til salg / Solgt

Alle ponyer er passet med vaccination, ormekur og smed. Alle vant til daglig håndtering, børn, store maskiner og hunde.

For ikke-medlemmer af Avlsforeningen for Shetlandsponyer, vil et medlemsskab af foreningen medfølge i købet.

Ved interesse for nogle af vores andre ponyer eller ponyerne på denne liste bedes man kontakte Rikke på rikkehald96@gmail.com

Vi har løbende ponyer til salg. 

Kontakt os ved interesse.

F: Black Boy af Jäboruder
M: Whisper v. Geldersoord
MF: Newton v. Dorpzicht

Wonder Boy, i daglig tale Willy, er en stor, kraftig og skøn vallak med et fantastisk temperament.
Han har gået som hingst til foråret 2021 og er for nyligt kastreret, men har ingen hingstenykker og er god som dagen er lang.
Willy er ryttervant, ligesom han er vant til at blive udstillet og at blive håndteret dagligt. Han kan hvad en shetlandspony på hans alder skal kunne.
Han er passet med smed, vaccination og ormekur.
Willy er udstillet flere gange med fine resultater, blandt andet som føl til Oktobershow, hvor han blev RESERVE FØL CHAMPION på tværs af racerne og fik en roset for at være bevaringsværdig som hingst.
Beskrivelsen af ham lød ”God type, gods halshvælvning, god skulder, god harmonisk overlinie. Gode føre lemmer - dog ønskes lidt stærkere. God og aktiv bevægelse."

Willy er en vallak med stort potentiale for at blive en super ride- eller kørepony, evt. også som udstillingspony, han elsker at blive brugt og han er meget samarbejdsvillig. Vi sælger ham derfor også kun til et sted som leder efter en god pony og ikke ”bare” en selskabshest.

Trinhedegaards Wonder Boy

F: Waulkmill Woodpecker
M: Eurofly v.d. Brouwerij
MF: Helmut v.d. Brouwerij
Eurovision er en skøn medium-hoppe på ca. 92 cm, med masser af hår og et fantastisk temperament – sødere og mere cool pony skal man lede længe efter.
Eurovision er passet med smed, ormekur og regelmæssig vaccine. Hun er desuden ryttervant.
Eurovision sælges udelukkende da vi avler standard og hun desværre ikke når den ønskede højde.
Hun har flere kvaliteter, hvor især hendes skridt og type skal fremhæves.
Hun er udstillet en enkelt gang som 2 års som nr. 2 af 5 med følgende beskrivelse:
”God type, dybde, bredde og skulder. Kønt hoved og velansat hals. Lidt kort kryds. Gode for- og baglemmer. God og taktfast skridt, kort trav."
Vi håber på at finde et godt og blivende hjem til hende, gerne et hjem der kunne have interesse i at udstille og måske kåre hende.
Eurovision er efter Waulkmill Woodpecker, der er kåret med 9-9-8-9-8 = 43 point i DK, samt blev STANDARD & OVERALL RESERVECHAMPION, desuden bestod han materialprøven med 9 i temperament.
Eurovisions mor er Eurofly v.d. Brouwerij, som vi i flere år brugte som kørepony og som nu bor på Fyn. Eurofly har bestået materialprøven med 10 i temperament, 10 i arbejdsvilje og 10 i lydighed. Hun er desuden udstillet som 4 års med 9-10-9-9-9 = 46 point.

Trinhedegaards Eurovision

Lichelle v.d. Esdahoeve - SOLGT TIL FAMILIE VED HORNSLET

Født 2017

F: Talisman af Jäboruder

M:Michelle v.d. Geldersoord

MF: On the ROcks of Marshwood

Smuk og feminin hoppeplag sælges.

Lichelle er efter Talisman af Jäboruder og med On the Rocks of Marshwood som morfar. Farfar Nocturne af Jäboruder er Elitepræmieret i Sverige for sine afkoms resultater.

Lichelle er sød og venlig, meget rolig af natur, men hun er stadig en unghest og skal selvfølgelig behandles herefter.
Hun vil egne sig fantastisk som fremtidig køre- eller ridepony, især grundet sin højde. Vi skyder hende til at ende på ca. maksmål for en shetlandspony - 107 cm.

Hun elsker at være i hænder og kan hvad en 3 års skal kunne.
Hun er passet med regelmæssig smed, vaccine og ormekur.
Hun er vant til at gå i løsdrift og er ikke bestemmende i flokken.

Sælges da vi udelukkende har fået hoppeføl de sidste to år og gerne vil beholde dem.

Født 2018

F: Waulkmill Jupiter - Overall Champion, 1. kl

M: Myreton Orchid - 2A kl.

MF: Kerryston Tristar - 1. kl

Unghoppe med en fantastisk afstamning sælges med gamle stærke blodlinjer. 

Aldrig vist, men mere end almindelig nem i al håndtering.

Passet med smed, vaccine og ormekur. 

Eminent temperament og vil egne sig rigtig godt som familie- eller børnepony. Begge søskende på morside bruges som børne/familieponyer og har samme gode temperament.

Mor har været kørt i 1- og 2-spand og Olive vil ende på ca. 100 cm og vil derfor også være en god kørehest.

Trinhedegaards Olive d'Fleur - SOLGT TIL FAMILIE I NØRRE NEBEL

Kiki v.d. Bredeweg - SOLGT TIL FAMILIE I JELLING

Eurofly v.d. Brouwerij - SOLGT TIL FAMILIE VED BRYLLE


Født 2011

F : Helmut v.d. Brouwerij

M : Zoraya of Shetlane

MF : Boss v.d. Brouwerij

Eurofly er vist til Mountain & Moorland Wintershow i 2015 hvor hun fik 9-10-9-9-9 46 point og blev bedste 4 års shetlandspony hoppe. Beskrivelsen lød : "Særdeles god type med godt racepræg. Virkelig gode proportioner. Velbygget og særdeles godt bygget med god dybde og bredde. Stærke og veludviklet led, knæ og haser. Særdeles føre lemmer. Gode hove og tilpas størrelse for ponyen. Særdeles aktiv og lige i skridt og trav, og med godt afskub bagfra. God haseaktion”

Derudover bestod hun materialprøven for shetlandsponyer i 2015 med flotte 10/10 for temperament!

Hun aflagde 2. Bedste materialprøve i Jylland med i alt 27.5 point ud af 30.

I 2016 var hun med i shetlandsponyernes show til Landsskuet for vogn. Trods en længere kørepause grundet bedækning mm. Klarede hun det til UG og var helt ligeglad med publikum, balloner mm.

I 2017 fik Eurofly et skønt hoppeføl, som har arvet sin mors smukke type og fantastiske sind.

Hun trives rigtig godt som følhoppe, og det er derfor vores håb at hun finder et hjem hvor man vil udnytte alle hendes kvaliteter. Kun det bedste hjem er godt nok til Eurofly og derfor haster det heller ikke at få hende solgt.

Trinhedegaards Outlaw - SOLGT TIL FAMILIE PÅ AMAGER

Født: 2013

F: Renoir af Nørvang 1 kl

M: Myreton Orchid 40 p

MF: Kerryston Tristar 1 kl

Skøn vallak med det bedste temperament sælges hvis rette hjem byder sig.

Bedste hingst til materialprøven i DK 2016.

Outlaw er vant til at gå for lange liner og har haft rytter på et par gange.

Han blev kastreret i januar 17, men går sammen med hopper nu og reagerer ikke på dem.

Han har det skønneste temperament og kan håndteres af helt små børn.

Han har været med til shows mange gange og har taget det flot hver gang. Blandt andet kan det nævnes at han allerede som 5 måneder var dagens bedste fremviste til Efterårsshow. Han er senest vist til Hingsteshow for Welsh- og Shetlandsponyer 2018, hvor han blev 2. bedste shetlandsponyvallak og nr 4 i finalen.

Født 2016

F: Winner v.d. Bredeweg

M: Nanette v.d. Bredeweg

MF: Acquit v. Spuitjesdom

Kiki er en skøn hoppeplag, som desværremå finde et nyt hjem, da vi ikke har tiden til at få hende brugt som håbet. 

Hun sælges meget gerne til et familiehjem, hvor hun bliver børnenes pony.

Hun kan alt hvad en 4 års skal kunne og er passet med smed, ormekur og vaccine. 


Født: 2013

F: Markeslevgårds Bogart – Overall Champion 44 point

M: Sasja Brøis – 40 point

MF: Højlunds Matcho

Selma er udstillet med 43 point 9-9-8-8-9 til Efterårsshow som 1 års, hvor hun blev BIS RESERVE med beskrivelsen: "særdeles god type, godt racepræg, lille feminint hoved særdeles god overlinie, god dybde og bredde, god muskulatur passende føre lemmer med god ledmarkering, dog lidt smalle hove god og taktfast med godt indundergreb i skridt særdeles god trav med god shetlandsponybevægelse" Selma har en halvbror der er kåret, samt 5 halvsøstre, hvor den ene er kåret i 1. Kl med 43 point. Selma har været meget i hænder og er utrolig glad for menneskelig kontakt, hun er altid den første der kommer på folden og følger en rundt på hele folden.

Selma Brøis - SOLGT TIL FAMILIE VED SILKEBORG